Hvad er allergi?
Immunsystemet beskytter normalt kroppen mod infektioner og andre sygdomme. Ved allergi reagerer kroppens immunforsvar med en forhøjet følsomhed over for stoffer, som normalt er ufarlige.
Disse stoffer kaldes allergener, og i Danmark kommer de oftest fra pollen, husstøvmider, pelsdyr, bi- og hvepsegift og forskellige fødevarer.
Ved allergi danner immunforsvaret antistoffer mod allergenerne. Det kan medføre forskellige allergiske symptomer som f.eks. løbende næse, nysen, kløe i øjnene og i svære tilfælde åndenød pga. astma.
Hvem er i risiko for at få allergi?
Der er flere faktorer, der påvirker udvikling af en allergi. En række faktorer som arvelighed, forurening og livsstil vides at have en effekt på udviklingen af allergi, men der er stadig meget, vi ikke ved.
Allergier kan udvikles når som helst i livet, men det er mest almindeligt at blive allergisk som barn eller i ungdomsårene, og allergien kan blive værre over tid. Forskning viser også, at en person, der reagerer på et allergen, har større risiko for at udvikle andre allergier i fremtiden.
Allergi og arvelighed
Arvelighed spiller en vigtig rolle i, om man udvikler allergi eller ej. Hvis der er allergier i familien, er der en større risiko for, at et barn får allergiproblemer. Jo flere familiemedlemmer eller pårørende, der har allergi, jo mere sandsynligt er det, at barnet vil blive påvirket. Man kan dog også udvikle allergi, selvom der ikke er allergier i familien.
Allergi over for pollen
Hvis du lægger mærke til, at du nyser og har symptomer i form af stoppet næse eller løbende næse på bestemte tidspunkter af året, så har du måske pollenallergi, også kendt som høfeber. Denne type allergi får du, fordi pollen fra græs (frem for alt engrotte-hale) og træer (de fleste får symptomer af birk) flyver rundt i luften omkring os.
