Her er de 5 vigtigste symptomer på pollenallergi
Er du en af dem, der hvert forår får nervøse trækninger og pludselige nyseudbrud blot ved synet af et birketræ? Eller reagerer du på nyslået græs, som børn reagerer på chili? Så er der en stor sandsynlighed for, at du er allergisk over for pollen.
Men hvordan kan du være sikker på, at du er ramt af allergi og ikke blot en almindelig forkølelse?
Grundreglen er, at en normal forkølelse som udgangspunkt er overstået inden for et par uger, mens symptomerne ved pollenallergi typisk strækker sig over længere tid.
Så har du døjet med gentagne nyseture, løbende næse eller kløende øjne i mere end 14 dage, kan du meget vel være allergisk over for pollen.
Hér kan en symptomdagbog være et kærkomment redskab – i den kan du nemlig registrere, hvordan du har det i løbet af pollensæsonen og efterfølgende tage dagbogen med til et eventuelt lægebesøg.