Spørgsmål og svar

Immunforsvaret beskytter kroppen mod bakterier, virus, svampe og parasitter. Hos personer med allergi overreagerer immunforsvaret på stoffer (allergener), som normalt er uskadelige for kroppen, og der opstår en allergisk reaktion ved kontakt med disse stoffer.

Desværre ved man ikke, hvorfor nogle bliver allergiske, men man ved, at arvelig disposition spiller en rolle mht. risikoen for at udvikle allergi. Det er almindeligt, at flere i samme familie har pollenallergi. Symptomerne begynder ofte i skolealderen eller hos unge voksne og aftager i nogle tilfælde hos midaldrende.

Pollensæsonen kan inddeles i tre perioder; foråret, hvor løvtræerne blomstrer, sommeren med græspollen, og til sidst sensommeren/efteråret, som er sæson for gråbynke.

Ved krydsallergi, reagerer man på allergener, som strukturmæssigt ligner dem, man er allergisk over for. Det ses bl.a. i forhold til visse fødevarer og mellem forskellige former for pollen. Årsagen til krydsreaktioner er, at immunsystemet ikke kan skelne mellem disse stoffer. Ved pollenallergi er det almindeligt at have krydsallergi, og det er mest almindeligt ved birkepollenallergi. Risikoen for krydsallergi forøges, hvis man er allergisk over for flere pollenarter f.eks. birk og græs, og hvis man har svær allergi.

Gentagen nysen, stoppet næse og løbenæse kan være symptomer på pollenallergi. Desuden kæmper dit barn måske med rindende, røde og kløende øjne. Dette er symptomer, som ofte ses ved almindelig forkølelse, og derfor er det let at komme til at tro, at barnet er forkølet. Hvis symptomerne ikke går over og samtidig forværres på bestemte tider af året, kan det være allergi.

Det første råd er ofte at undgå det, du er allergisk over for. Det er desværre næsten umuligt at undgå pollen. I dag findes der forskellige måder at behandle allergi på, afhængigt af sværhedsgraden. Der findes allergimedicin, som lindrer symptomerne (både i håndkøb og på recept). Ved sværere pollenallergi kan allergivaccination være en mulighed. Ud over at lindre symptomerne er vaccinationen rettet mod at behandle årsagen til allergien.

Symptomlindrende medicin findes i forskellige former – tabletter, næsespray og øjendråber. Ved mild allergi er antihistamintabletter et af de mest almindelige lægemidler og det, de fleste prøver først. Antihistaminer lindrer i de fleste tilfælde symptomer som stoppet næse, løbenæse, nysen og kløe i næse og øjne. Hvis behandling med antihistamin ikke hjælper tilstrækkeligt, findes der næsespray med kortison. I tilfælde, hvor dette heller ikke giver den ønskede effekt, kan kortisontabletter være en mulighed.

Antihistaminer kan forårsage træthed, døsighed og hovedpine. Næsespray og øjendråber med antihistaminer kan i nogle tilfælde irritere slimhinderne, men generelt er bivirkninger ved brug af moderne antihistaminer begrænsede. De fleste anses for at være sikre, både når man er gravid, og når man ammer. Hvis du får bivirkninger eller ikke bliver symptomfri af antihistaminer, er det vigtigt, at du taler med din læge om andre behandlingsmuligheder. Alle reagerer forskelligt på forskellige lægemidler, og får du det ikke bedre af en type behandling, kan det være, at du kan blive hjulpet af en anden.

Indtil videre findes der ingen allergivaccine mod fødevareallergier.

Husstøvmideallergi, pollenallergi (græs, løvtræer), pelsdyrallergi (kat og hund) samt bi- og hvepseallergi.

Allergivaccination behandler årsagen til allergien. Når du behandles med allergivaccination, reducerer, eller forhindrer du allergiske gener i f.eks. øjne, næse og lunger. Denne behandling kan således forbedre livskvaliteten for allergikere. Når færre patienter har generende symptomer pga. allergi eller får reduceret symptomerne, medfører det samtidig en forbedret samfundsøkonomi som følge af mindre sygefravær og færre lægebesøg.

Effekten viser sig normalt efter nogle måneders behandling. Nogle behandlinger kan startes året rundt, mens det for andre anbefales at starte op inden sæsonen, fx ved græs- eller birkepollenallergi. Jo tidligere behandlingen starter før den forventede pollensæson, desto bedre effekt opnår man af allergivaccinationen allerede fra første sæson. 

Der er en tydelig sammenhæng mellem allergi og astma, da luftvejene hænger sammen (fra næse til lunger). Derfor er det meget almindeligt, at patienter med allergi først oplever symptomer i næse og øjne og senere, efterhånden som sygdommen udvikler sig, får symptomer på astma. Hos patienter med husstøvmideallergi er det vist, at allergivaccination kan hjælpe patienter med at få deres astma bedre under kontrol. Desuden er det vist, at børn med allergi, som har været i behandling med allergivaccination, i mindre grad udvikler astmasymptomer på længere sigt, end børn der alene har været i behandling med symptomatisk medicin.

Du får tabletter eller indsprøjtninger med netop det allergen, du er allergisk overfor. Hvis du får allergivaccine som indsprøjtning, sker det først i små doser en gang om ugen og herefter i højere doser hver sjette-ottende uge i 3-5 år, så du opbygger en langvarig tolerance over for stoffet. Hvis du får allergivaccine i tabletform, skal du tage én tablet dagligt i tre år, efter den første tablet er taget hos lægen. 

Opnår du ikke tilstrækkelig lindring med din sædvanlige allergimedicin, kan du få tilbud om allergivaccination. Får du ikke tilbuddet af lægen, kan du selv bringe det op og høre, om det er en mulighed. Allergivaccination tilbydes som regel i de tilfælde, hvor allergien påvirker livskvaliteten og arbejdslivet. Ved livstruende reaktioner efter bi- eller hvepsestik tilbydes allergivaccination normalt også.