Pollenallergi og diagnose

Allergitest med blodprøve

Hvis du mistænker, at du er allergisk over for pollen eller andre allergifremkaldende stoffer, er der flere tegn, du kan være opmærksom på. Symptomer som hyppig nysen, kløende eller rindende øjne og en tilstoppet næse er nogle af de symptomer, mange mennesker med høfeber oplever. 

Men kan man være sikker på, det er allergi? På baggrund af en lægeundersøgelse og en allergitest, fx en blodprøve eller priktest, kan lægen stille en diagnose og vurdere hvilken behandling, der er den rette. 

Kan en blodprøve vise, om man har allergi?

En blodprøve er en af de testmetoder, der bruges til at påvise allergi. En allergidiagnose kan dog ikke alene stilles på baggrund af en allergitest. En samtale og undersøgelse hos lægen er nødvendig for at finde ud af, om det er allergi, der er årsagen til dine symptomer.1

Allergitesten udføres på samme måde som andre blodprøver. En lille mængde af dit blod sendes til analyse i et laboratorium. Her undersøges det, om du har antistoffer af typen immunglobulin E (IgE) i dit blod.2

Resultatet ligger normalt klar inden for få dage, hvorefter lægen kan hjælpe dig til den rette behandling eller videre udredning. 

Allergitest: Det fortæller blodprøven

En allergitest/blodprøve kan give svar på, hvilke stoffer du kan være allergisk overfor, eller være med til at bekræfte resultatet af en priktest. 

  • Sensibilisering: Prøven viser, om du er sensibiliseret – altså om du har et immunrespons over for et eller flere allergener. Sensibilisering er det første trin i udviklingen af allergien, men at være sensibiliseret betyder ikke nødvendigvis, at du får en allergisk reaktion.3
  • Antistoffer: Blodprøven måler niveauet af IgE-antistoffer i blodet4. Det er muligt at måle mængden af antistoffer mod specifikke allergener såsom pollen og husstøvmider. Ligger niveauet af antistoffer over grænseværdien på 0,35 kU/L (kiloenheder pr. liter), karakteriseres testen som positiv. 

Prøven afslører således, hvilke stoffer kroppen tror, den vil reagere på. Dette kan være en væsentlig indikator for at stille diagnosen, men du kan kun få diagnosen allergi, hvis antistofferne reagerer med allergenet på en måde, der give dig allergisymptomer.

Hvem bør blive testet for allergi?

Din sygehistorie er afgørende for, om lægen anbefaler en allergitest. Mange lever med allergiske sygdomme, og op mod 1 million danskere oplever problemer med pollenallergi.5

Allergiske symptomer kan forringe søvnkvaliteten, påvirke dit sociale liv og gøre dig mindre produktiv, samtidig med at du dele af året kan være begrænset i dine udendørsaktiviteter6.

Resultat af din blodprøve: allergi eller ej?

Blodprøven kan tages hos din praktiserende læge, på et laboratorium eller på sygehuset, som sender prøven videre til analyse på et laboratorium.

Du vil som regel kunne se dit testresultat på Sundhed.dk i løbet af et par dage.7 Dette kan dog ikke sidestilles med en diagnosticering. Derfor bør du kontakte lægen med henblik på en opfølgende konsultation. Lægen kan desuden vejlede dig til eventuel behandling, alt efter testens resultat.

Positivt svar: Såfremt niveauet af antistoffer mod et allergen er højere end 0,35 kU/L (kiloenheder pr. liter), er allergitesten positiv.8 Hvis dette allergen også giver dig allergisymptomer, er du sandsynligvis allergisk.

Negativt svar: Får du et negativt svar på de testede allergener, har du ikke allergi. Oplever du alligevel symptomer, kan det skyldes, at du ikke er blevet testet for lige præcis det allergen, du er allergisk over for. Eller symptomerne kan skyldes noget andet end allergi.9

Børn og allergi

Er dit barn allergisk?

Allergisymptomer kan minde om en almindelig forkølelse og det kan være svært at skelne det ene fra det andet. Uden behandling kan symptomerne forværres.

Et barn pudser næse i en serviet. Det kan være et symptom på pollenallergi.

Hvilken slags allergitest er bedst?

Der findes flere typer allergistest til pollenallergi. Din praktiserende læge eller speciallæge kan rådgive dig om, hvorvidt en blodprøve eller priktest vil være bedst egnet til at identificere, hvilke allergener du eller dit barn kan være allergisk over for. 

Uanset hvilken type allergitest, der anvendes, har testen til formål at finde ud af, hvilke allergener du kan reagere allergisk over for. Men modsat priktest påvirkes testresultatet ved blodprøver ikke, hvis du tager medicin i form af antihistamin eller anvender kortisoncreme.10

Udgangspunktet for at kunne stille en allergidiagnose er din sygehistorie. Hvad du reagerer på, hvordan du reagerer, og hvornår symptomerne opstår, er alt sammen vigtige informationer, som lægen vil bruge i sin vurdering.

Hvad er en priktest?

En priktest er en af de former for allergitest, der benyttes i Danmark. Ved en priktest bliver dråber med forskellige allergener prikket ind i huden på underarmen ved hjælp af en lancet. Efter 15 minutter kan en læge eller sygeplejerske aflæse resultatet af testen. 

Ved en positiv test vil du som regel få en mindre inflammatorisk reaktion i form af rødme eller hævelse. 

Læs mere om priktest

Hvilken allergitest er mest nøjagtig?

Ingen allergitest er 100 procent nøjagtig. Ikke desto mindre kan en allergitest anvendes til at bekræfte en allergidiagnose. Enten ud fra en vurdering af personens reaktion på allergener påført huden (priktest) eller ved at påvise specifikke IgE-antistoffer i blodet (blodprøve). 

Sammenholdt med lægens undersøgelse og vurdering af dine symptomer samt din sygehistorie anvendes disse test til at stille en korrekt diagnose. 

Hvad er en allergisk reaktion?

Allergier opstår, når kroppens immunsystem reagerer på stoffer, som i udgangspunktet er helt ufarlige, kaldet allergener. Når en allergiker udsættes for et allergen som eksempelvis græspollen, reagerer kroppen ved at danne antistoffer (IgE-antistoffer) og frigiver histamin, som kan give meget generende symptomer

Mere end hver fjerde dansker oplever symptomer på allergi i løbet af livet, men den allergiske reaktion kan opleves meget forskelligt fra person til person.11 Hvor nogle næsten ikke mærker symptomer, kan de for andre i meget sjældne tilfælde være livstruende. 

Da der er risiko for, at allergi kan udvikle sig til astma11, er det vigtigt at få stillet en korrekt diagnose og få behandling så tidligt som muligt. 

Allergi og astma

Hoste og åndenød

Allergi og astma er tæt forbundet. Ubehandlet allergi i luftvejene, fx pollenallergi, kan føre til astma. Hoste samt en pibende eller hvæsende vejrtrækning kan være tegn på, at du er ved at udvikle astma.11

En kvinde tager sig til halsen. Hoste og åndenød kan være tegn på astma.

ALK lægger et stort arbejde i at gøre allergividenskaben forståelig for alle. Vi anvender opdaterede og troværdige informationskilder, og alt indhold gennemgås af lægefaglige eksperter, inden vi deler det med dig. I samarbejde med ALK-redaktionen tilstræber vores eksperter hele tiden at være præcise, grundige, tydelige og objektive. I vores redaktionelle retningslinjer finder du en præcis beskrivelse af, hvordan dette foregår.

Referencer:


1. Sundhed.dk, Allergi, hvad er det? 27.10.2023
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/allergi/om-allergi/allergi-hvad-er-det/ 

2. Medicin.dk, Blodprøve ved astma/allergi, 27.06.2022
https://min.medicin.dk/Undersoegelser/SygdomsUndersoegelse/17 

3. Allergileksikon.dk, Den allergiske reaktion
https://allergileksikon.dk/allergi/hvad-er-allergi/den-allergiske-reaktion/ 

4. Allergileksikon.dk, Blodprøver
https://allergileksikon.dk/undersoegelser/blodproever/ 

5. Astma Allergi Danmark, Længere og mere intens pollensæson, 23.05.2022
https://www.astma-allergi.dk/nyheder/laengere-og-mere-intens-pollensaeson-i-danmark/ 

6. Medicin.dk, Høfeber, 07.03.2024
https://min.medicin.dk/sygdomme/sygdom/60 

7. Medicin.dk, Blodprøve ved astma/allergi, 27.06.2022
https://min.medicin.dk/Undersoegelser/SygdomsUndersoegelse/17 

8. Region Hovedstaden, Allergidiagnostik i praksis, Lars H Blom og Kirsten Skamstrup Hansen, september 2023
https://www.regionh.dk/til-fagfolk/Sundhed/praksis/Laboratoriebetjening/Undervisning-af-laeger-og-praksispersonale/Documents/Allergidiagnostik-Minisymposium-23.pdf 

9. Astma-Allergi Danmark, Undersøgelse for allergi, 15.03.2022
https://www.astma-allergi.dk/viden-om/allergi/undersogelse-for-allergi/ 

10. Gentofte Hospital, Priktest
https://www.gentoftehospital.dk/undersoegelse-og-behandling/find-undersoegelse-og-behandling/Sider/Priktest-2481517.aspx

11. Sundhedsstyrelsen, Allergiske lidelser, Ole Hilbjerg og Anders Munck
https://www.sst.dk/Udgivelser/2006/~/media/C8B16F70EAD045D1BB9DE49212C4EF56.ashx