Allergitest af et barn er ikke tilstrækkeligt til at stille en diagnose. En læge spørger ind til hvilke symptomer, den pige fyr oplever.

Symptomer på allergi?

Allergitest og allergiudredning af børn

En allergitest kan være en stor hjælp i forbindelse med allergiudredning af børn. Børn testes almindeligvis for allergi med en priktest eller blodprøve, og dit barn skal muligvis gennemgå flere tests, før lægen kan stille diagnose. Med en korrekt diagnose kan barnet imidlertid få det bedre – og forældrene kan få klarhed over, hvad barnets symptomer skyldes. 

Læs videre og få mere information om de forskellige former for allergitest til børn og bliv klogere på årsagerne til, at en læge anbefaler at lade dit barn blive undersøgt for allergi. Du vil også få gode råd til samtalen med lægen og samt barnets muligheder efter en eventuel allergidiagnose.  

Hvorfor bør mit barn blive udredt for allergi?

Allergisymptomer kan være til stor gene og lede til en række bekymringer. Symptomerne kan påvirke barnets øjne, næse, vejrtrækning, hud og fordøjelse,1 hvilket i sig selv er grund nok til at tage hånd om symptomerne her og nu. Men ubehandlet allergi kan også påvirke barnets helbred på længere sigt.1

Håndtering af barnets allergi efter en diagnose

En allergiudredning er første skridt til at få bedre kontrol med symptomerne. Her kan en allergitest hjælpe til at stille en diagnose (som også kan være andet end allergi). Herefter kan du i samråd med din læge eller en børnelæge lægge en plan for, hvad dit barn skal undgå – og hvordan det undgår det. 

At undgå eksponering vil forhåbentlig føre til færre symptomer for dit barn. Hvis ikke, kan symptomlindrende medicin og andre former for lindring måske hjælpe dit barn. I mange tilfælde anbefales det at starte behandlingen forud for pollensæsonen.1,2

Allergen immunterapi, også kaldet allergivaccination, kan også være en mulighed for nogle børn. Denne form for behandling har til formål at behandle årsagen til allergien samt reducere allergisymptomer og medicinforbrug. Allergivaccination anvendes til behandling af nogle typer allergi og tilbydes til børn over fem år.3 En læge eller en allergispecialist kan vurdere, om dette kan være en relevant behandling for dit barn. 

Infografik om allergitest af børn, som viser de mest almindelige typer test. Detaljer fra infografikken er angivet nedenfor.

Allergitest til allergiudredning af børn: Sådan fungerer de

Infografik om allergitest af børn, som viser de mest almindelige typer test. Detaljer fra infografikken er angivet nedenfor.

Der findes to gængse typer allergitest til børn (og voksne):

  • Priktest en hurtig og enkel allergitest, som måles på huden1,4 
  • Blodprøve – alternativ til priktest. Afhængigt af barnets alder vælger lægen den metode, der passer bedst til dit barns situation. Blodprøver benyttes også hos børn med hudlidelser eller andet, der forhindrer en priktest.4

Hvad undersøger en allergitest?

Blodprøver undersøger, om der er antistoffer af typen immunoglobulin E (IgE) i barnets blod.1,4 En priktest afdækker mulige reaktioner som bevis på antistoffernes tilstedeværelse.1,4

Immunsystemet danner disse antistoffer som en form for beskyttelse mod de stoffer, det betragter som en trussel. I nogle tilfælde rammer immunsystemet ganske enkelt helt ved siden af. Pollen, dyrehår, husstøvmider, jordnødder og selv insektbid er i udgangspunktet helt harmløse. Men har man allergi over for et sådant allergen, udløser antistofferne en reaktion for at slippe af med "den ubudne gæst" så hurtigt som muligt.

Dette betyder en positiv allergitest 

En positiv allergitest betyder, at dit barn er sensibiliseret over for et allergen. Dette er dog ikke det samme som at være allergisk.5 Lad os forklare hvorfor. 

Ved første kontakt med et allergen begynder barnets immunsystem at producere IgE-antistoffer, så kroppen er klar til at reagere, hvis den skulle møde allergenet igen. Selv om man danner antistoffer og tester positivt, er det ikke alle, som vil udvikle allergisymptomer. I disse tilfælde er personen blevet overfølsom, uden at være allergisk.5 

Der kan både forekomme falsk positive og falsk negative allergitest.1,4 Ved allergiudredning af børn vil lægen derfor tolke resultaterne af testen sammenholdt med barnets symptomer og sygehistorie. 

Et barn i en hvid kittel leger læge – barnet bruger et stetoskop til at undersøge sin bamse.

Sådan hjælper en allergitest lægen til at stille en diagnose

Resultaterne af en allergitest viser, om barnet danner antistoffer (IgE) mod et eller flere specifikke allergener. Men testen viser kun én side af sagen. At have mærkbare symptomer er nemlig en forudsætning for at få en allergidiagnose. Inden lægebesøget kan det derfor være en god idé at holde øje med og notere eventuelle symptomer, som dit barn oplever – fra løbende næse til udslæt og alt derimellem. En allergidagbog kan være en hjælp til at holde styr på:

  • Hvornår allergisymptomerne opstår
  • Symptomernes varighed 
  • Hvor meget de påvirker dit barn
  • Årstid eller steder hvor barnet får symptomer
  • Det, du selv tror, kan være årsag til generne

Har andre i familien allergi, er det værd at nævne for lægen. Det skyldes, at allergi kan være arveligt.1

Hvordan ved jeg om mitt barn har pollenallergi?

Jannik Kruse,  Speciallæge i almen medicin forklarer hvordan diagnosen stilles.

Et barns arm i forbindelse med en priktest – dråber, som indeholder allergener kan give reaktioner, som minder om et myggestik.

Hvor gammelt skal mit barn være for at blive testet for allergi?

Børn i alle aldre kan blive testet for allergi, men en læge eller børnelæge bør vurdere, om dit barn har behov for en allergitest i forbindelse med en allergiudredning. 

Sensibilisering har en tendens til at starte med æg, komælk og jordnødder.6 De første reaktioner kan vise sig på barnets hud, hvorefter symptomer på fødevareallergi kan opstå.6 Symptomer på allergi over for husstøvmider og kæledyr kan også opstå i den tidlige barndom.6

Det er forskelligt fra barn til barn, hvordan en allergitest opleves. Derfor er det en god idé at tale om, hvad der skal foregå, så barnet ved, hvad det kan forvente. 

Allergiudredning af børn ved hjælp af priktest

En priktest udføres af sundhedspersonale på en lægeklinik eller et sygehus.4 Hvis barnet normalt tager antihistaminer for at lindre symptomerne, anbefales det at undgå disse i dagene op til, at barnet skal have foretaget en priktest.1,4 Spørg lægen til råds, hvis du er i tvivl.

Sådan foregår en priktest

En priktest er en almindelig metode, som benyttes i forbindelse med allergiudredning af børn i Danmark. En priktest kan hjælpe til at identificere allergi mod pollen, husstøvmider, hund, kat og skimmelsvamp.1 

Dråber, der indeholder almindelige allergener, placeres på barnets underarm. Derefter prikkes dråberne forsigtigt ind i huden med en lancet, og efter 15 minutter er resultatet klar.4 Sensibilisering vil som regel vise sig som en lille hævelse på det sted, hvor dråben har været, næsten som et myggestik.4 Bemærk, at testen også kan give udslag på allergener, som ikke giver barnet symptomer. 

Allergiudredning af børn ved hjælp af blodprøve

Blodprøver er en anden gængs form for allergitest. Med denne metode bliver barnet ikke eksponeret for allergener. Blodprøven sendes til et laboratorium, der undersøger om blodet indeholder antistoffer (IgE) mod bestemte allergener. Resultatet af prøven er som regel klar efter et par dage. 

Sådan foregår en blodprøve

Allergitesten foregår på samme måde som andre blodprøver, hvor en lille mængde blod tappes fra barnets arm. Blodprøven måler niveauet af IgE-antistoffer i blodet. Hvis niveauet er højt, karakteriseres testen som positiv. Nogle børn kan være nervøse for en blodprøve. Lægen eller sygeplejersken har dog ofte god erfaring med at få barnet til at føle sig trygt, ligesom der også findes bedøvende cremer, som kan bruges til nervøse børn. 

Allergen komponentanalyse

Dette er en variant af en allergitest med blodprøve, som giver en mere detaljeret analyse af de udløsende faktorer.7 Der kan være flere proteiner i et stof, som kan forårsage allergisymptomer. En allergen komponentanalyse kan fortælle dig, hvilke proteiner, dit barn er sensibiliseret over for.7 Det kan være rart at vide, hvis barnet reagerer på jordnødder, trænødder eller insektstik, fordi nogle af proteinerne i disse allergener er mere tilbøjelige til at udløse en alvorlig allergisk reaktion.7 

Infografik, der viser forskellen på at være allergisk og sensibiliseret. Hvis barnet har en positiv blodprøve men ingen allergisymptomer, er det ikke allergisk. Hvis barnet ikke har allergisymptomer og blodprøven er negativ, er det ikke allergisk. Hvis barnet har allergisymptomer og en positiv blodprøve, er det med stor sandsynlighed allergisk.
Infografik, der viser forskellen på at være allergisk og sensibiliseret. Hvis barnet har en positiv blodprøve men ingen allergisymptomer, er det ikke allergisk. Hvis barnet ikke har allergisymptomer og blodprøven er negativ, er det ikke allergisk. Hvis barnet har allergisymptomer og en positiv blodprøve, er det med stor sandsynlighed allergisk.

Andre typer test for børn med allergiske lidelser

En test, vi endnu ikke har nævnt, er en vejrtrækningstest, der måler lungefunktionen (spirometri). Dette kan være et led i udredningen af børn, der har astmasymptomer som en tung, pibende eller hvæsende vejrtrækning.8,9 Testen går ud på at blæse ind i et rør, der er forbundet til en computer. Normalt gentager barnet testen 15-30 minutter efter at have taget luftvejsudvidende medicin. Hvis der registreres en forbedring af vejrtrækningen, kan det være et skridt på vejen til at få stillet en diagnose og grundlag for at udarbejde en plan for behandlingen.8 

Lægen eller sygeplejersken vil forklare, hvad der kommer til at ske, men nogle børn kan opfatte lungefunktionstesten som lidt skræmmende. Måske kunne det være en idé at fortælle dit barn, at astronauter laver den selvsamme test.10 

Kort fortalt

Blodprøver og priktest er almindeligt anvendte allergitest til allergiudredning af børn. Børn kan have behov for at få foretaget mere end én test for at kunne konkludere, at det er allergi, der er årsag til de symptomer, som barnet oplever. Som et led i allergiudredningen af dit barn vil lægen tolke prøvesvaret sammenholdt med barnets symptomer og sygehistorie. 

For nogle kan processen med allergitest være lidt skræmmende. På den anden side er sådanne tests ofte et vigtigt led i forbindelse med udredning af allergi hos børn, da de kan medvirke til, at lægen kan stille en diagnose og barnet kan få hjælp til at håndtere allergien. 

ALK lægger et stort arbejde i at gøre allergividenskaben forståelig for alle. Vi anvender opdaterede og troværdige informationskilder, og alt indhold gennemgås af lægefaglige eksperter, inden vi deler det med dig. I samarbejde med ALK-redaktionen tilstræber vores eksperter hele tiden at være præcise, grundige, tydelige og objektive. I vores redaktionelle retningslinjer finder du en præcis beskrivelse af, hvordan dette foregår.

Referencer:

1. Eigenmann P A, Atanaskovic-Markovic M, Hourihane O'B J, Lack G, Lau S, Matricardi P M, Muraro A, Namazova Baranova L, Nieto A, Papadopoulos N G, Réthy L A, Roberts G, Rudzeviciene O, Wahn U, Wickman M, Høst A. Testing children for allergies: why, how, who and when. PAI 18 March 2013.
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/pai.12066

2. American College of Asthma, Allergy & Immunology. Hay fever. Retrieved 20 December 2022.
https://acaai.org/allergies/allergic-conditions/hay-fever/

3. Roberts G, Pfaar O, Akdis A, Ansotegui IJ, Durham SR,  Gerth van Wijk R, Halken S, Larenas-Linnemann D, Pawankar R, Pitsios C, Sheikh A, Worm M, Arasi S, Calderon MA, Cingi C, Dhami S, Fauquert JL, Hamelmann E, Hellings P, Jacobsen L, Know EF, Lin SY, Maggina P, Mösges R, Oude Elberink JNG, Pajno GB, Pastorello EA, Penagos M, Rotiroti G, Schmidt-Weber CB, Timmermans F, Tsilochristou O, Varga E-M, Wilkinson JN, Williams A, Zhang L, Agache I, Angier E, Fernandez-Rivas M, Jutel M, Lau S, van Ree R, Ryan D, Sturm GJ, Muraro A. European Journal of Allergy and Clinical Immunology (EAACI) Guidelines on Allergen Immunotherapy. Allergic rhinoconjunctivitis. 23 September 2017.
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/all.13317

4. Ansotegui IJ, Melioli G, Canonica GW, Caraballo L, Villa E, Ebisawa M, Passalacqua G, Savi E, Ebo D, Gómez RM, Luengo Sánchez O, Oppenheimer JJ, Jensen-Jarolim E, Fischer DA, Haahtela T, Antila M, Bousquet JJ, Cardona V, Chiang WC, Demoly PM, DuBuske LM, Ferrer Puga M, Gerth van Wijk R, González Díaz SN, Gonzalez-Estrada A, Jares E, Kalpaklioğlu AF, Kase Tanno L, Kowalski ML, Ledford DK, Monge Ortega OP, Morais Almeida M, Pfaar O, Poulsen LK, Pawankar R, Renz HE, Romano AG, Rosário Filho NA, Rosenwasser L, Sánchez Borges MA, Scala E, Senna GE, Sisul JC, Tang MLK, Thong BY, Valenta R, Wood RA, Zuberbier T. IgE allergy diagnostics and other relevant tests in allergy, a World Allergy Organization position paper. World Allergy Organ J. 2020 Feb 25;13(2):100080. doi: 10.1016/j.waojou.2019.100080. Erratum in: World Allergy Organ J. 2021 Jun 17;14(7):100557. PMID: 32128023; PMCID: PMC7044795.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7044795/

5. British Society for Immunology. Allergy. Retrieved on 12 December 2022.
https://www.immunology.org/policy-and-public-affairs/briefings-and-position-statements/allergy

6. Thomsen SF. Epidemiology and natural history of atopic diseases. Eur Clin Respir J. 2015; 2: 10.3402/ecrj.v2.24642. 
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4629767/

7. Steering Committee Authors; Review Panel Members. A WAO - ARIA - GALEN consensus document on molecular-based allergy diagnosis (PAMD@): Update 2020. World Allergy Organ J. 2020 Mar 7;13(2):100091. doi: 10.1016/j.waojou.2019.100091. PMID: 32180890; PMCID: PMC7062937. 
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7062937/

8. Asthma and Allergy Foundation of America. Lung function tests. Retrieved on 8 December 2022. 
https://aafa.org/asthma/asthma-diagnosis/lung-function-tests-diagnose-asthma/

9. Lizzo JM, Cortes S. Pediatric Asthma. [Updated 2022 Aug 8]. StatPearls [Internet]. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing; 2022 Jan.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK551631/

10. Longnecker DE, Manning FJ, Worth MH. Review of NASA's Longitudinal Study of Astronaut Health. Washington (DC): National Academies Press (US); 2004. 
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK215995/