En pige står i haven og holder sig på brystet med hjælp fra sin mor. Måske hun har pollenallergi, som kan udløse allergisk astma hos børn.

Hoste og tung vejrtrækning?

Astma hos børn

Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn, og den kommer sjældent alene.1,2 7 ud af 10 astmatikere lider nemlig også af høfeber, mens 30 procent af mennesker med høfeber har astma.3

Astma kan dukke op når som helst i livet, men sygdommen opstår ofte omkring seksårsalderen.4 Astma kan udløses af flere faktorer som fx pollenallergi, husstøvmideallergi eller allergi over for pelsdyr. Faktisk forholder det sig sådan, at børn med allergisymptomer i næsen har syv gange højere risiko for at udvikle astma end børn uden allergi.4 Det skyldes, at vedvarende allergiske reaktioner kan føre til kronisk inflammation i lungerne. 

Når det gælder astma, har generne også noget at skulle have sagt.2 Det er nemlig langt mere sandsynligt, at et barn får astma, hvis enten mor eller far har det. Det samme gælder allergi.5

Et astmaanfald kan være en skræmmende oplevelse, både for dig og dit barn, særligt fordi barnet måske ikke er i stand til at beskrive, hvad der sker. Uanset om du eller din partner har astma, kan det være godt at blive mindet om, hvordan astma opfører sig hos børn. Læs med og bliv klogere på symptomer, årsag og behandlingsmuligheder, så du kan give dit barn de bedst mulige forudsætninger. 

En pige sidder på en bold på en fodboldbane. Fysisk anstrengelse og aktivitet kan udløse astma – måske var hun nødt til at tage en pause.

Astmasymptomer hos børn

Børn med astma har overfølsomme luftveje, som nemt irriteres, da astmaen gør, at luftvejene trækker sig sammen.6 Øget slimproduktion kan desuden give hoste og vejrtrækningsbesvær. Børn bliver ofte forkølede7 med symptomer, der kan minde om astma og allergi – men husk, at astma varer meget længere end en forkølelse.2

Børn kan opleve følgende symptomer på astma:8,9

  • Hoste: Hosten er ofte værst om natten eller tidligt om morgenen
  • Pibende vejrtrækning: Pibelyden høres normalt, når barnet puster ud
  • Åndenød: Anstrengt vejrtrækning kan ses ved at barnets nakke strammer til, eller det løfter skuldrene for at få vejret. Et andet tegn kan være hyperventilation
  • Trykken for brystet: Vær opmærksom på, at børn kan have svært ved at forklare denne følelse. Nogle kan beskrive det som ondt i maven

Hvordan dit barn oplever astma kan hænge sammen med, hvor gammelt det er.2 Både symptomer såvel som det, der udløser et astmaanfald, kan ændre sig med tiden. Den måde som allergi- og astmasymptomer opstår og ændrer sig over tid, er også kendt som den allergiske march.10

Astma hos små børn (0-6 år)2

Hos tre ud af fire af børn, der udvikler astma, sker det før skolealderen.11 Da små børns luftveje ikke er fuldt udviklede, er de mere sårbare over for luftvejsinfektioner som bronkitis og forkølelse. Faktisk er det ofte en virus, der igangsætter et barns astmasymptomer, og som efterfølgende forårsager en tung vejrtrækning. Astma kan være svær at diagnosticere hos de yngste børn, hvilket kan føre til, at de ikke kommer i behandling.

Astma hos større børn (7-11 år)2

I denne aldersgruppe er astmasymptomer oftere forårsaget af en allergi end en virus. Det kan komme til udtryk ved, at børn, der normalt kun har få symptomer, oplever en alvorlig opblussen, hvis de udsættes for en eller flere allergitriggere. I denne alder har børn tendens til at dyrke mere sport, hvilket kan resultere i hoste. Prøv derfor at holde øje med, om dit barn mister interessen for fysisk aktivitet – og måske bare noget så enkelt som at rende rundt med sine venner. 

Astma hos unge (12-18 år)2

Indtil nu har risikoen for at udvikle astma været højere for drenge. Omkring puberteten udjævnes denne tendens, hvorefter risikoen er højere for piger. Ud over en hvæsende vejrtrækning og hoste kan teenagere opleve, at brystkassen strammer til. Mange synes, det er pinligt at skulle anvende inhalator og undgår det derfor helt eller delvist. Det kan betyde, at astmaen får endnu større indvirkning på fysisk aktivitet samt barnets skolegang og sociale liv. 

Samtidig er det ret almindeligt, at symptomerne svinger i teenageårene.2 Det kan dog være midlertidigt, og astmaen kan forstærkes igen senere i livet.2,5

Infografik som beskriver en mulig sammenhæng mellem astma og allergi hos børn. Detaljer om infografikken er listet nedenfor.

Infografik som beskriver en mulig sammenhæng mellem astma og allergi hos børn. Detaljer om infografikken er listet nedenfor.

Hvad kan udløse astma hos børn?

Allergener som pollen, husstøvmider, pels/skæl fra kæledyr og skimmelsvamp er blandt de mest almindelige årsager til astma hos børn.6 Disse allergener kan forårsage inflammation gennem hele luftvejssystemet: fra den snottede næse til barnets forsnævrede lunger. En anden velkendt udløser for astma er luftvejsinfektioner.

Cigaretrøg,12 luftforurening12 og stærke lugte (endda gode dufte som din yndlingsparfume) kan udløse et astmaanfald.13 Det samme gælder for kold luft og andre faktorer, der forstyrrer dit barns åndedrætsmønstre, såsom fysisk anstrengelse eller grin og gråd ud over det sædvanlige.13 Andre gange er der ganske enkelt ikke en åbenlys grund til, hvad der forårsager astmasymptomer hos dit barn. 

Hvordan hænger luftvejsallergi og astma sammen?

Speciallæge i almen medicin, Jannik Kruse, forklarer sammenhængen mellem astma og luftvejsallergier som fx pollenallergi.

Sådan spotter du et astmaanfald hos dit barn

Et astmaanfald kan bygge sig op over flere dage eller komme ganske pludseligt. I nogle tilfælde kan det endda være livstruende. Dit barn kan opleve at blive mere sløvt og hurtigere træt end normalt. Det kan også komme til udtryk ved nedsat appetit eller at det taler mindre end normalt, fordi barnet bruger ekstra energi på at trække vejret. Hvis barnet har en astmainhalator, bruges den nok mere end normalt, uden at den hjælper.8

Børn kan gå i panik i forbindelse med et astmaanfald, hvilket kan resultere i, at symptomerne forværres.13 Som voksen kan du være med til at bevare roen og trygheden, selv om du måske også er nervøs.13 Prøv at overtale dit barn til at sidde oprejst og bruge inhalatoren som anvist af lægen.8,14

Diagnostisering af astma hos børn

At stille en diagnose er som at lægge et puslespil. Dit barns læge har brug for en masse forskellige oplysninger. Derfor kan det være en god idé, at tænke over nedenstående spørgsmål inden lægebesøget:

  • Er der astma eller allergi i din familie?2
  • Ser du et mønster for, hvornår barnets symptomer opstår (årstid, steder, tidsrum)?
  • Har barnet allergier eller allergisymptomer?
  • Tager dit barn forebyggende medicin, eller har I brugt andre hjælpemidler?
  • Er barnet regelmæssigt udsat for passiv rygning, luftforurening, fugt eller skimmelsvamp?6,12,13
  • Er barnet født meget for tidligt (før uge 27), havde barnet en lav fødselsvægt, eller blev det født ved kejsersnit?2
Ud fra disse oplysninger kan lægen afgøre, om barnet har behov for en astma- eller allergistest (eller begge dele).

Astmatest

Børn under seks år anses til at være for unge til at tage en lungefunktionstest.11 Her stiller lægen i stedet astmadiagnosen ved hjælp af en anden undersøgelse. En anden mulighed er, at lægen ordinerer astmamedicin for at undersøge, om symptomerne forbedres.15 Derudover omfatter almindelige astmatest hos børn:16

  • Lungefunktionstest (spirometri):17 Ved denne test puster barnet luft ind i et rør, som er koblet til en sensor, der måler hastigheden og mængden af luft, barnet kan puste ud af sine lunger.
  • PEF-måling (peakflowmeter):17 Et håndholdt, lille hjemmeapparat der ligesom lungefunktionstesten viser barnets evne til at puste ud. Peakflowmetret bruges dagligt gennem nogle uger for at registrere symptomer og udsving over tid.
  • FeNO-test: Denne test tjekker niveauet af nitrogenoxid i dit barns ånde, hvorved lægen kan få en indikation, om der er inflammation i barnets luftveje.15 Testen viser også, om barnets medicin virker (eller om din teenager tager medicinen korrekt).18
Et barn er hos lægen, hvor det gennemfører en lungefunktionstest, som benyttes til diagnosticering af astma. Barnet har en næseklemme på og puster luft ind i et rør.

Allergitest19

For at finde ud af, hvad der forårsager astma hos dit barn, kan lægen som en del af undesøgelsen vælge at tage en allergitest.

Priktest og blodprøve er de mest almindelige metoder til at teste for allergi. Ved en priktest prikkes dråber med allergener, fx fra pollen, ind i huden på barnets arm. Opstår der en eller flere små røde hævelser efter 15 minutter, har barnet fået en positiv reaktion på en eller flere allergener. Det betyder, at barnet kan have en allergi, der bidrager til dets astma.

Blodprøver kan også hjælpe med at identificere allergener, som kroppen reagerer på. Lægen kan forklare mere om resultaterne af en allergitest til dit barn


 

Håndtering af astma hos børn

Hvis dit barn har fået konstateret astma, er næste skridt i samråd med lægen, at lave en plan for, hvordan du håndterer sygdommen. Inddrag barnet, hvis det er gammelt nok. For yngre børn kan det være rart at vide, at der findes en plan, der hjælper voksne med at passe på barnet.20

Idéen med sådan en plan er at have al relevant information samlet ét sted. Den vil normalt omfatte:20

  • De symptomer som barnet kan opleve samt hvad der kendetegner et astmaanfald
  • Hvilken medicin barnet tager og hvornår – og hvornår voksne skal reagere på forskellige faresignaler
  • Hvordan man undgår faktorer, der udløser astma, herunder allergener og visse situationer

Det er en god idé at tage planen med til hvert lægebesøg for at sikre, at den altid er opdateret.20

5 gode råd til forældre med børn med astma  

  1. Del barnets plan for astmahåndtering med daginstitution og skole – og evt. familiemedlemmer og forældre til barnets venner20
  2.  Har du en PEF-måler, så lær at bruge det korrekt for at forhindre astmaanfald. Dit barns vejrtrækning kan virke ok, selv om lungefunktionen forværres16
  3. Tænk over, hvordan du taler med dit barn om astma. Brug ord, barnet forstår – og brug evt. barnets legetøj til lettere at formidle det
  4. Lav et skema, der hjælper yngre børn til at huske, hvornår det er tid til at tage medicin. Ældre børn kan muligvis få notifikationer på deres mobiltelefon20
  5. For nogle teenagere kan det være lettere at få råd fra andre voksne end forældrene. Bed dem derfor om at tage en snak med deres læge. Det er bl.a. vigtigt, at de forstår, at cigaretrøg, vaping, alkohol og andre stoffer kan medvirke til forværring af astmasymptomer21
Sundhedspersonale kan give mange gode råd til børn og unge om astma. Her taler en dreng med en læge eller sygeplejerske.

 Behandling af astma hos børn

Astmamedicin og dosering kan variere alt efter barnets alder – og alt efter om der er tale om mild astma eller svære astmaanfald.22 Børn bør aldrig tage medicin, der er beregnet til voksne.

Nogle børn får kun symptomer, når de er forkølede, mens andre får symptomer mere hyppigt. Der findes forskellige typer af inhalatormedicin, der kan bidrage til forebyggelse, lindring eller en kombination heraf. Din læge kan afgøre, hvilken form for behandling, der er rigtig for dit barn.

Følg altid lægens anvisninger, læs indlægssedlen og gem den til senere. Medicin skal altid opbevares på en måde, hvor det er let tilgængeligt for de børn, som har brug for medicin og selv tager det. Samtidig skal det opbevares uden for andre børns rækkevidde. Hold øje med udløbsdatoen på astmamedicinen og få nye doser efter behov. 

Håndter astma ved at få barnets allergisymptomer under kontrol

Det er vigtigt at få allergisymptomerne under kontrol, hvis dit barn har fået konstateret allergisk astma. Børn med allergi bør, som tidligere nævnt, så vidt muligt undgå allergener, ligesom en læge kan anbefale hvilken allergimedicin, der er den rigtige for dit barn – og som sikrer, at symptomer på fx pollenallergi holdes nede. 

Afhængig af allergitype, symptomer og alder kan behandlingen involvere symptomlindrende allergimedicin som fx antihistaminer og steroidnæsespray.23 Eller allergivaccination, også kaldet allergen immunterapi, der behandler den underliggende årsag til allergien, samtidig med at symptomerne reduceres.23

Kort fortalt

Børneastma er en alvorlig, kronisk sygdom i luftvejene. Sygdommen kan udløses af allergier, ligesom den kan være arvelig.2 Almindelige symptomer omfatter langvarig hoste, pibende vejrtrækning, vejrtrækningsbesvær og trykken for brystet.8

Der findes flere astma- og allergitests for børn. Hvis diagnosen er astma, vil du i samråd med barnets læge – og dit barn, såfremt det er gammelt nok – udarbejde en håndteringsplan for sygdommen.20 Denne plan kan også være en hjælp til andre, der hjælper barnet med at håndtere symptomerne.

Mange børn har behov for inhalator.22 Ved allergi kan lægen desuden også foreslå symptomlindrende medicin, fx antihistaminer. Nogle børn vil desuden få anbefalet allergivaccination for at behandle årsagen til allergien og reducere symptomerne.23

ALK lægger et stort arbejde i at gøre allergividenskaben forståelig for alle. Vi anvender opdaterede og troværdige informationskilder, og alt indhold gennemgås af lægefaglige eksperter, inden vi deler det med dig. I samarbejde med ALK-redaktionen tilstræber vores eksperter hele tiden at være præcise, grundige, tydelige og objektive. I vores redaktionelle retningslinjer finder du en præcis beskrivelse af, hvordan dette foregår.

Referencer:

1. Asher at al. ‘International study of asthma and allergies in childhood (ISAAC): rationale and methods’, The European Respiratory Journal. 1995 Mar, 8(3): pp.483-91. doi: 10.1183/09031936.95.08030483
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/7789502/

2. Trivedi M, Denton E. ‘Asthma in Children and Adults—What Are the Differences and What Can They Tell us About Asthma?’, Frontiers in Pediatrics. 2019 June, 7(256). doi: 10.3389/fped.2019.00256
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6603154/

3. Astma-Allergi Danmark, Får du høfeber eller astma af din allergi?
https://www.astma-allergi.dk/pollenportalen/allergi-hofeber-eller-astma-fa-styr-pa-symptomerne/ 

4. Burgess JA, Walters EH, Byrnes GB, et al. Childhood allergic rhinitis predicts asthma incidence and persistence to middle age: a longitudinal study. J Allergy Clin Immunol. 2007;120(4):863-869. doi:10.1016/j.jaci.2007.07.020
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17825896/

5. Chad Z. Allergies in children. Paediatric Child Health 2001;6(8): pp.555- 566.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2805592

6. MedlinePlus. Allergic asthma. Retrieved 2 May 2023
https://medlineplus.gov/genetics/condition/allergic-asthma/

7. Colds in children. Paediatrics & Child Health. October 2005; 10(8):493–495. doi.org/10.1093/pch/10.8.493
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2722603/

8. Asthma and Lung UK. Spotting asthma symptoms in your child. Retrieved 2 May 2023
https://www.asthma.org.uk/advice/child/diagnosis/spotting-symptoms/

9. Global Initiative for Asthma. Global Strategy for Asthma Management and Prevention, 2023. 
https://ginasthma.org/2023-gina-main-report/

10. Tsuge M, Ikeda M, Matsumoto N, Yorifuji T, Tsukahara H. Current Insights into Atopic March. Children (Basel). 2021;8(11):1067. Published 2021 Nov 19. doi:10.3390/children8111067
https://www.mdpi.com/2227-9067/8/11/1067 

11. Hvidovre Hospital, Astmatisk bronkitis og astma
https://www.hvidovrehospital.dk/undersoegelse-og-behandling/find-undersoegelse-og-behandling/Sider/Astmatisk-bronkitis-og-astma-24136.aspx

12. Burbank AJ, Peden DB. Assessing the impact of air pollution on childhood asthma morbidity: how, when, and what to do. Curr Opin Allergy Clin Immunol. 2018;18(2):124-131. doi:10.1097/ACI.0000000000000422
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6016370/

13. European Centre for Allergy Research Foundation . Asthma. Retrieved 2 May 2023
https://www.ecarf.org/en/information-portal/allergic-diseases/asthma/

14. Asthma and Lung UK. What to do if your child has an asthma attack. Retrieved 2 May 2023.
https://www.asthmaandlung.org.uk/conditions/asthma/child/asthma-attacks

15. NHS. Asthma – diagnosis. Retrieved 2 May 2023.
https://www.nhs.uk/conditions/asthma/diagnosis/

16. Asthma and Lung UK. Peak flow. Retrieved 2 May 2023
https://www.asthmaandlung.org.uk/symptoms-tests-treatments/tests/peak-flow

17. Lungeforeningen, Undersøgelser for astma, Charlotte Suppli Ulrik
https://lunge.dk/lungesygdomme/astma/undersoegelser-for-astma/ 

18. Asthma and Allergy Foundation of America. FeNO tests to monitor FeNO levels. Retrieved 2 May 2023
https://aafa.org/asthma/asthma-diagnosis/lung-function-tests-diagnose-asthma/feno-tests-to-monitor-feno-levels/

19. Eigenmann P A, Atanaskovic-Markovic M, Hourihane O'B J, Lack G, Lau S, Matricardi P M, Muraro A, Namazova Baranova L, Nieto A,Papadopoulos N G, Réthy L A,Roberts G, Rudzeviciene O,Wahn U, Wickman M,Høst A. Testing children for allergies: why, how, who and when. PAI 18 March 2013 https://doi.org/10.1111/pai.12066.
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/pai.12066

20. Asthma and Lung UK. What is an asthma action plan? Retrieved 2 May 2023
https://www.asthmaandlung.org.uk/conditions/asthma/child/manage/action-plan#what-is-an-asthma-action-plan

21. Asthma and Lung UK. Asthma and young people. Retrieved 2 May 2023
https://www.asthmaandlung.org.uk/conditions/asthma/manage/asthma-young-people

22. Tesse R, Borrelli G, Mongelli G, Mastrorilli V, Cardinale F. Treating Pediatric Asthma According Guidelines. Frontiers in Pediatrics. 2018 August. 6(234) doi: 10.3389/fped.2018.00234
https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fped.2018.00234/full

23. Roberts G, Pfaar O, Akdis A, Ansotegui IJ, Durham SR,  Gerth van Wijk R, Halken S, Larenas-Linnemann D, Pawankar R, Pitsios C, Sheikh A, Worm M, Arasi S, Calderon MA, Cingi C, Dhami S, Fauquert JL, Hamelmann E, Hellings P, Jacobsen L, Know EF, Lin SY, Maggina P, Mösges R, Oude Elberink JNG, Pajno GB, Pastorello EA, Penagos M, Rotiroti G, Schmidt-Weber CB, Timmermans F, Tsilochristou O, Varga E-M, Wilkinson JN, Williams A, Zhang L, Agache I, Angier E, Fernandez-Rivas M, Jutel M, Lau S, van Ree R, Ryan D, Sturm GJ, Muraro A. European Journal of Allergy and Clinical Immunology (EAACI) Guidelines on Allergen Immunotherapy. Allergic rhinoconjunctivitis. 23 September 2017. doi.org/10.1111/all.13317 
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/all.13317