Innhold: Gå direkte til..
Måske forbinder du allergi med symptomer som stoppet og løbende næse, nysen samt røde eller rindende øjne, men træthed, udmattelse og hovedpine er heller ikke unormalt.1 Følelsen af konstant træthed er en af de mest almindelige årsager til, at folk går til lægen2 – og allergi kan være årsagen.
Læs videre og bliv klogere på allergirelateret træthed og hovedpine, forstå årsagerne til symptomerne og få gode råd til, hvad du kan gøre for at få det bedre.
Værd at vide om allergirelateret træthed
Mange helbredsproblemer kan forårsage træthed og sløvhed, herunder stress og jernmangel.2 Men det kan også skyldes symptomer på allergi. Hvis du bliver holdt vågen af allergisk hoste, kløende øjne eller en stoppet næse, er det ikke så underligt, at du bliver træt. I forbindelse med allergi oplever nogle også udtalt udmattelse, fatigue eller magtesløshed.3,4 Allergirelateret træthed kan desuden påvirke koncentrationen og dermed din arbejdsdag og skolegang samt dit sociale liv og fritidsaktiviteter.28
Allergisymptomer om natten
Tilstoppet næse5, hoste6 og kløe7 kan holde dig vågen eller forstyrre din søvn, særligt hvis du har allergi over for husstøvmider8. Det skyldes, at husstøvmider trives i puder, madrasser og sengetøj, og du er derfor mest udsat for allergener fra husstøvmider, når du befinder dig i sengen.8
Pollenallergi og høfeber kan være årsag til de samme symptomer, og derfor kan du opleve, at trætheden bliver mere udtalt i pollensæsonen. Allergisk astma kan desuden give søvnproblemer om natten med det resultat, at du føler dig ekstra træt dagen derpå.
Træning og træthed fra allergi
Personer med allergisk astma kan nemt føle sig trætte i forbindelse med vedvarende fysisk aktivitet.3 Dette kaldes træningsudløst astma.
Det er helt normalt med en hurtig vejrtrækning under træning, men dette får dig imidlertid også til at indånde en tør og kølig luft, som kan irritere luftvejene. I kombination med høje pollental og pollenallergi kan det resultere i, at det langdistanceløb, du havde planlagt, må forkortes en hel del.9
Træningsudløst astma skyldes ikke altid allergi3, men din læge kan foreslå inhalator og andre hjælpemidler, uanset hvad der udløser situationen.9 Mange sportsudøvere, herunder professionelle atleter, håndterer astmaen og konkurrerer på højt niveau – til og med i OL.9
Inflammation og træthed
Dit immunsystem har til opgave at beskytte dig.10 Normalt reagerer det på trusler som bakterier, virus og parasitter, men hos mennesker med allergi reagerer immunsystemet også på stoffer, som i udgangspunktet er helt ufarlige.10 Når dette sker, frigør kroppens celler antistoffer mod det, du er allergisk over for, og der opstår en tilstand af inflammation.10 Andre tilstande og behandlinger kan også aktivere immunsystemet, hvor træthed også vil optræde som et almindeligt symptom.4
Kan allergi føre til ekstrem træthed?
Ekstrem træthed leder måske tankerne hen på kronisk træthedssyndrom (CFS/ME). Dette defineres som fysisk og mental udmattelse, der varer mere end seks måneder.12 Typiske symptomer omfatter, at du meget hurtigt bliver træt, får feber, smerter i hele kroppen samt depression og førnævnte tågehjerne.12,14
Langtidseffekter af træthed og udmattelse
Dårlig søvnkvalitet kan over tid have en uønsket sneboldeffekt og føre til alvorlige helbredsproblemer.15 Mennesker, der sover dårligt, kan have øget risiko for overvægt, diabetes, højt blodtryk, slagtilfælde, hjerteanfald eller depression.15
Forskning kobler desuden søvnapnø til allergi. Ved søvnapnø stopper vejrtrækningen kortvarigt under søvnen. Det kan være skræmmende for både partnere og forældre,16 ligesom søvnapnø kan øge risikoen for mere alvorlige helbredstilstande.17
Tag vores online allergitest og få svar. I testen beskriver du, hvordan du oplever pollenallergien og får nyttige tips til din næste konsultation hos lægen.
Dit resultat
Dine VAS point:0
VAS point viser, hvor store gener du oplever fra din allergi på trods af, at du tager medicin
0-2 point:Dine gener er ikke så store. Du kan fortsætte med din nuværende behandling.
2-5 point:Du oplever lette til middelsvære gener. Kontakt din læge, så I sammen kan optimere din nuværende behandling.
5+ point:På trods af medicinering har du store gener, som sikkert påvirker din livskvalitet i pollensæsonen. Kontakt din læge for videre udredning. Allergivaccination kan være det næste skridt i din behandling.
Dit resultat
Kan allergi give hovedpine?
Hovedpine, træthed og udmattelse er nogle af de symptomer, der ofte nævnes i forbindelse med pollenallergi.1 Allergisymptomer kan opleves forskelligt fra person til person. Mens nogle kun oplever stoppet næse eller rindende øjne, får andre symptomer i både næse og øjne, mens andre igen oplever en række forskellige allergisymptomer samtidigt.
Selv om både hovedpine og træthed kan være symptomer på allergi, kan der også være andre årsager til, at du føler dig træt og slap. Derfor kan det være en god idé at blive undersøgt af lægen, hvis du er i tvivl om, hvad din hovedpine skyldes.
Er der sammenhæng mellem allergiudløst træthed og hovedpine?
Der er mange kendte faktorer, der kan udløse hovedpine, herunder stress og mangel på søvn. Hvis du fx har allergisymptomer, der påvirker nattsøvnen i perioder, er det ikke utænkeligt, at du kan få hovedpine i samme periode.
Allergisymptomer kan ændre sig gennem livet. Symptomer, som starter med en løbende næse og kløende øjne, kan udvikle sig til andre symptomer senere i livet. Symptomerne kan blive flere – eller færre. Hvis du oplever de samme symptomer på samme tid hvert år, eller hvis du har gener, som ikke forsvinder, bør du tage en snak med din læge og blive undersøgt.
Derfor er det vigtigt at håndtere allergien og undgå symptomer
De fleste klarer et par dage med allergisymptomer. Men at gå gennem uger, måneder eller år med symptomer, der påvirker arbejdet, skolegangen eller familielivet kan være hårdt for både børn og voksne. Modsat kan det være en kæmpe lettelse at opleve at føle sig frisk, udhvilet og smertefri.
Når du tager kontrol over dine symptomer, vil du føle dig bedre tilpas og samtidig forhindre, at situationen udvikler sig og bliver værre. Fx kan ubehandlet pollenallergi udvikle sig til astma.1
Kort fortalt
Søvnproblemer, træthed og hovedpine kan være symptomer på allergi, og du kan til og med føle dig udmattet. Allergi ser ud til at være en risikofaktor i forbindelse med kronisk træthedssyndrom14, og der er ligeledes fundet en kobling mellem høfeber (allergisk rhinitis) og migræne.24,25
Et besøg hos lægen er første skridt på vejen til at få det bedre. Nogle gange kan en allergitest være hjælpe til at identificere det, der gør dig udmattet og træt eller giver dig hovedpine. Håndtering af symptomerne kan eksempelvis betyde, at du undgår de allergener, du er allergisk overfor, at du benytter symptomlindrende medicin, eller at du behandler årsagen til allergien. Tag en snak med lægen, som kan give dig gode råd om udredning, diagnose og behandlingsmuligheder.
ALK lægger et stort arbejde i at gøre allergividenskaben forståelig for alle. Vi anvender opdaterede og troværdige informationskilder, og alt indhold gennemgås af lægefaglige eksperter, inden vi deler det med dig. I samarbejde med ALK-redaktionen tilstræber vores eksperter hele tiden at være præcise, grundige, tydelige og objektive. I vores redaktionelle retningslinjer finder du en præcis beskrivelse af, hvordan dette foregår.
Referencer:
1. Sundhed.dk, Allergi, hvad er det? Niels Küchen, 27.10.2023
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/allergi/om-allergi/allergi-hvad-er-det/
2. American Academy of Family Physicians. Fatigue: An Overview. Retrieved 14 April 2023
https://www.aafp.org/pubs/afp/issues/2008/1115/p1173.html
3. American College of Allergy Asthma and Immunology. Fatigue. Retrieved 14 April 2023
https://acaai.org/allergies/symptoms/fatigue/
4. Karshikoff B, Sundelin T, Lasselin J. Role of Inflammation in Human Fatigue: Relevance of Multidimensional Assessments and Potential Neuronal Mechanisms. Front Immunol. 2017 Jan 20;8:21. doi: 10.3389/fimmu.2017.00021
https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fimmu.2017.00021/full
5. Naclerio RM, Bachert C, Baraniuk JN. Pathophysiology of nasalcongestion. Int J Gen Med. 2010;3:47-57. doi:10.2147/ijgm.s8088
https://www.dovepress.com/getfile.php?fileID=5777
6. Singh DP, Jamil RT, Mahajan K. Nocturnal Cough. Updated 2023 Jan 2. In: StatPearls [Internet]. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing; 2023 Jan
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK532273/
7. Lavery MJ, Stull C, Kinney MO, Yosipovitch G. Nocturnal Pruritus: The Battle for a Peaceful Night’s Sleep. Int J Mol Sci 2016 Mar; 17(3): 425. Doi: 1-.2290/ijms17030425. PMID: 27011178
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4813276
8. American Lung Association. Dust mites. Retrieved 14 April 2023
https://www.lung.org/clean-air/at-home/indoor-air-pollutants/dust-mites
9. American College of Allergy Asthma and Immunology. Exercise-Induced Bronchoconstriction (EIB). Retrieved 14 April 2023
https://acaai.org/asthma/types-of-asthma/exercise-induced-bronchoconstriction-eib/
10.British Society for Immunology Allergy briefing. Retrieved November 2022
https://www.immunology.org/policy-and-public-affairs/briefings-and-position-statements/allergy
11. Bousquet J, Khaltaev N et al. Allergic Rhinitis and its Impact on Asthma (ARIA) 2008. Volume 63, Issues 86 Special Issue: Allergic Rhinitis and its Impact on Asthma (ARIA) 2008 April 2008.
https://doi.org/10.1111/j.1398-9995.2007.01620.x.
http://https://doi.org/10.1111/j.1398-9995.2007.01620.x.
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/j.1398-9995.2007.01620.x
12. Ocon AJ. Caught in the thickness of brain fog: exploring the cognitive symptoms of Chronic Fatigue Syndrome. Front Physiol. 2013 Apr 5;4:63. doi: 10.3389/fphys.2013.00063
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3617392/
13. Cox L, Nelson H, Lockey R, Calabria C, Chacko T, Finegold I, Nelson M, Weber R, Bernstein DI, Blessing-Moore J, Khan DA, Lang DM, Nicklas RA, Oppenheimer J, Portnoy JM, Randolph C, Schuller DE, Spector SL, Tilles S, Wallace D. Allergen immunotherapy. A practice parameter third update. Journal of Allergy and Clinical Immunology. 2011 Jan;127(1Suppl):S1-55. PMID: 21122901. doi:10.1016/j.jaci.2010.09.034
https://www.aaaai.org/Aaaai/media/Media-Library-PDFs/Allergist%20Resources/Statements%20and%20Practice%20Parameters/Allergen-immunotherapy-Jan-2011.pdf
14. Straus SE, Dale JK, Wright R, Metcalfe DD. Allergy and the chronic fatigue syndrome. J Allergy Clin Immunol. 1988 May;81(5 Pt 1):791-5. doi: 10.1016/0091-6749(88)90933-5
www.jacionline.org/article/0091-6749(88)90933-5/pdf
15. Institute of Medicine Committee on Sleep Medicine and Research; Colten HR, Altevogt BM, editors. Sleep Disorders and Sleep Deprivation: An Unmet Public Health Problem. Washington DC: National Academies Press; 2006. 3, Extent and Health Consequences of Chronic Sleep Loss and Sleep Disorders
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK19961/
16. Xi Y, Deng YQ, Chen SM, et al. Allergy-related outcomes and sleep-related disorders in adults: a cross-sectional study based on NHANES 2005-2006. Allergy Asthma Clin Immunol. 2022;18(1):27. Published 2022 Mar 22. doi:10.1186/s13223-022-00669-z
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8941730/
17. Mitra AK, Bhuiyan AR, Jones EA. Association and Risk Factors for Obstructive Sleep Apnea and Cardiovascular Diseases: A Systematic Review. Diseases. 2021 Dec 2;9(4):88. doi: 10.3390/diseases9040088
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8700568/
18. MedlinePlus. Sleep disorders. Retrieved 14 April 2023
https://medlineplus.gov/sleepdisorders.html
19. American Academy of Sleep Medicine. Healthy sleep is vital to children’s well-being. Retrieved 17 October 2022
https://sleepeducation.org/healthy-sleep-vital-childrens-well-being/
20. Sleep Education. Healthy sleep habits. Retrieved 14 April 2023
https://sleepeducation.org/healthy-sleep/healthy-sleep-habits/
21. American College of Allergy Asthma and Immunology. Hay fever. Retrieved 14 April 2023
https://acaai.org/allergies/allergic-conditions/hay-fever/
22. American College of Allergy Asthma and Immunology. Air filters. Retrieved 14 April 2023
https://acaai.org/allergies/management-treatment/living-with-allergies/air-filters/
23. Sublett JL. Effectiveness of air filters and air cleaners in allergic respiratory diseases: a review of the recent literature. Curr Allergy Asthma Rep. 2011 Oct;11(5):395-402. doi: 10.1007/s11882-011-0208-5
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3165134/
24. American College of Allergy Asthma and Immunology. Headaches. Retrieved 27 February 2023
https://acaai.org/allergies/symptoms/headaches/
25. American Academy of Allergy, Asthma & Immunology. Headaches Connected to Allergies and Sinus Problems. Retrieved 27 February 2023
https://www.aaaai.org/tools-for-the-public/conditions-library/allergies/headaches-connected-to-allergies-and-sinus-problem
26. Saberi A, Nemati S, Shakib RJ, Kazemnejad E, Maleki M. Association between allergic rhinitis and migraine. J Res Med Sci. 2012 Jun
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3634285/
27. Kisan R, Sujan M, Adoor M, Rao R, Nalini A, Kutty BM, Chindanda Murthy B, Raju T, Sathyaprabha T. Effect of Yoga on migraine: A comprehensive study using clinical profile and cardiac autonomic functions. Int J Yoga. 2014 Jul. doi: 10.4103/0973-6131.133891
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4097897/
28. Sundhedsstyrelsen, Allergiske lidelser, Ole Hilberg og Anders Munck
https://www.sst.dk/Udgivelser/2006/~/media/C8B16F70EAD045D1BB9DE49212C4EF56.ashx