Online allergitest

En læge viser og forklarer noget for en patient.

Pollenallergi og diagnose

Allergitest og allergidiagnose

Mens cirka 1,5 millioner danskere lever med en eller flere allergier1, herunder høfeber, atopisk eksem og fødevareallergi, er særligt pollenallergien et velkendt fænomen. Op mod 1 million danskere påvirkes hvert år af kløende øjne, løbende næse, koncentrationsbesvær og andre gener i løbet af pollensæsonen, og antallet af allergikere stiger år efter år.2

Til trods for at mange får allergisymptomer fra bl.a. pollen, er det langt fra alle, der har en allergidiagnose. Nogle er måske i tvivl om hvilke allergener, de reagerer på, mens andre slet ikke er klar over, at symptomerne skyldes allergi. Mange får derfor ikke den rette behandling, før en allergidiagnose slår fast, at det, man troede var en almindelig forkølelse, faktisk er pollenallergi.3

Test for allergi: Er det virkelig nødvendigt?

Allergisymptomerne fører en masse ubehag med sig, men længerevarende ubehandlet allergi kan også udvikle sig til allergisk astma.4 Derfor er det afgørende at få stillet en korrekt diagnose med henblik på at få bedre kontrol over allergisymptomerne. En læge stiller diagnosen ud fra en undersøgelse og en allergitest, der kan påvise hvilke allergener, der giver allergiske reaktioner.  

Allergisymptomerne opstår, når immunsystemet overreagerer på normalt uskadelige stoffer, også kaldet allergener. Den allergiske reaktion kan komme til udtryk som kløe i øjne, næse og hals, hoste,  eksem og andre gener. Symptomerne kan påvirke søvnen, produktiviteten og de daglige aktiviteter og endda blive så generende, at det går ud over livskvaliteten.5

Hvorfor anvende en allergitest?

En allergitest kan afsløre, hvilke allergener der forårsager symptomerne og samtidig udelukke andre allergener. Med et bedre kendskab til dine symptomer bliver det nemmere at håndtere allergien. 

En allergitest måler det, som kaldes sensibilisering. En positiv allergitest vil således vise, om du er sensibiliseret for et eller flere allergener,6 men kun sammenholdt med din sygehistorie og symptomer kan en læge stille diagnosen.

Allergitest – får du den rette behandling til din pollenallergi?

Tag vores online allergitest og få svar. I testen beskriver du, hvordan du oplever pollenallergien og får nyttige tips til din næste konsultation hos lægen.

null

Dit resultat

Dine VAS point:0

VAS point viser, hvor store gener du oplever fra din allergi på trods af, at du tager medicin

Ingen generSvære gener

0-2 point:Dine gener er ikke så store. Du kan fortsætte med din nuværende behandling.

2-5 point:Du oplever lette til middelsvære gener. Kontakt din læge, så I sammen kan optimere din nuværende behandling.

5+ point:På trods af medicinering har du store gener, som sikkert påvirker din livskvalitet i pollensæsonen. Kontakt din læge for videre udredning. Allergivaccination kan være det næste skridt i din behandling.

Reference:Bousguet, P. J et al. Allergic rhinitis. Nature reviews, 2020; 6:95

Dit resultat

Hvordan tester man for allergi?

En korrekt allergidiagnose stilles på baggrund af dine symptomer og din sygehistorie. For at bekræfte diagnosen anvendes en allergitest i form af priktest eller blodprøve. 

Allergitest med priktest

En priktest er en hurtig og enkel metode til at teste for allergi. Dråber, som indeholder en række almindelige allergener, prikkes på huden på underarmen med en lancet. Efter 15 minutter er resultatet klar. 

Hvis du får en allergisk reaktion på huden fra et eller flere af allergenerne, vil du med al sandsynlighed få en lille hævelse der, hvor dråben har været. Du kan dog også være sensibiliseret for allergener, som ikke giver dig symptomer.

Allergitest med blodprøve

Blodprøver er en form for allergitest, hvor du ikke bliver eksponeret for allergener. I stedet får du tappet en lille mængde blod, som sendes til et laboratorium og undersøges for antistoffer af typen immunoglobulin E (IgE antistoffer).

Hvis mængden af antistoffer mod specifikke allergener som pollen, pelsdyr eller husstøvmider er høj, er testen positiv. Også ved blodprøver gælder det, at du kan være sensibiliseret for allergener, som ikke giver dig symptomer.

IgE antistoffer eller allergisk reaktion? Sådan tolkes prøvesvaret

Blodprøven viser, om du har en tilstrækkelig grad af IgE antistoffer knyttet til et eller flere specifikke allergener. Er niveauet af IgE antistoffer over grænseværdien 0,35 kU/L (kiloenheder pr. liter), er testresultatet positivt.7 Er niveauet lavere, regnes testen som negativ. 

Resultatet af en priktest viser sig som en hævelse, der hvor huden er blevet udsat for en lille mængde allergen, som du reagerer på. Ligesom ved en blodprøve måler priktesten kun sensibilisering og kan derfor vise et positivt svar, uden der nødvendigvis er tale om allergi.

Ud fra prøvesvar, symptomer og sygehistorie kan din læge stille diagnosen og rådgive om behandling med symptomlindrende medicin eller allergen immunterapi, også kaldet allergivaccination. Er prøvesvaret negativt, og oplever du alligevel symptomer, kan lægen vejlede dig til videre udredning.

Hvad er sensibilisering?

Sensibilisering er første skridt på vejen til at udvikle en allergisk sygdom. Allergiske reaktioner optræder nemlig ikke ved første møde med allergenet.8 I første omgang registrerer immunsystemet allergenet. Dernæst begynder det at udvikle en allergisk immunrespons mod allergenet. Denne proces kaldes sensibilisering.

Den allergiske reaktion kan opstå ved et senere møde med samme allergen. Men at være sensibiliseret betyder ikke, at et allergen nødvendigvis giver allergiske symptomer. Risikoen for at udvikle allergi kan imidlertid være højere ved sensibilisering for et eller flere allergifremkaldende stoffer. 

Sensibilisering uden allergiske symptomer

En allergitest kan vise, om du er sensibiliseret over for fx birkepollen. Men reagerer du ikke på birketræer i pollensæsonen, har du nok ikke allergi. Allergisymptomerne er derfor en forudsætning for en allergidiagnose. 

Sensibiliseret og allergisk

Har du allergisymptomer, når du for eksempel er i nærheden af græs, har du sandsynligvis allergi over for græspollen. Her kan en allergitest bekræfte diagnosen og afsløre, om der er andre allergener, du kan reagere på. 

Hvad er forskellen på allergi og overfølsomhed?

Symptomer på overfølsomhed kan ligne allergi. Ved ikke-allergisk overfølsomhed er der imidlertid ikke tale om en allergisk reaktion, selv om reaktionen kan være ubehagelig. 

Allergiske reaktioner på specifikke allergener som pollen, husstøvmider og pelsdyr kan, sammenholdt med en positiv allergitest, danne grundlag for en allergidiagnose. Medicin med antihistamin har en effekt på reaktioner i huden eller slimhinderne, som skyldes histamin, og anvendes derfor til behandlingen af allergisymptomerne.9

Børn og udredning for allergiske sygdomme

Forekomsten af allergiske sygdomme som høfeber, eksem (atopisk dermatitis), fødevareallergi og astma er steget de sidste 30-40 år.10 Udvikling af allergi skyldes både arv og miljø, men der er en tydelig familiær tendens. Har ingen af forældrene haft allergi, har barnet 5-10 procent risiko for at udvikle allergi. Har begge forældre forskellige former for allergi, er der 40-50 procent risiko for, at barnet udvikler allergi. Har forældrene samme type allergi, stiger risikoen til 70 procent.8

En atopisk sygdom kommer sjældent alene. Allergi udvikler sig ofte forudsigeligt, også kaldet den allergiske march: fra tør hud ved fødslen til eksem, fødevareallergi og derefter høfeber, som optræder fra treårsalderen.11 Da allergi kan udvikle sig til astma, bør barnet blive undersøgt og eventuelt testet for allergi med henblik på at få den rette behandling.4

Et barn sidder på en græsplæne med en mand og en hund. Barnet tørrer næse med en serviet.

Hvor kan jeg få en allergitest?

Mistænker du, at du eller dit barn har allergi, kan du bestille tid hos din praktiserende læge, men det er også muligt at bestille tid hos en øre-næse-halslæge uden henvisning. Lægen kan vurdere behovet for en priktest eller en blodprøve og udrede dig for allergi baseret på dine symptomer, sygehistorie og en allergitest.

Din praktiserende læge eller en øre-næse-hals-læge kan desuden rådgive dig om behandlingen, hvis det er aktuelt.

Find allergilæge

Guide

Forbered dig til lægekonsultationen

Det er en god idé at forberede sig på spørgsmål omkring dine gener, så du lettere kan forklare, hvordan du oplever din allergi. Vi har udarbejdet en guide, du kan bruge til forberedelsen. 

Download guide til lægekonsultationen

ALK lægger et stort arbejde i at gøre allergividenskaben forståelig for alle. Vi anvender opdaterede og troværdige informationskilder, og alt indhold gennemgås af lægefaglige eksperter, inden vi deler det med dig. I samarbejde med ALK-redaktionen tilstræber vores eksperter hele tiden at være præcise, grundige, tydelige og objektive. I vores redaktionelle retningslinjer finder du en præcis beskrivelse af, hvordan dette foregår.

Referencer:

1. Astma-Allergi Danmark, Vi prikker til politikerne, 23.11.2021
https://www.astma-allergi.dk/nyheder/pressemeddelelse-chr-borg/ 

2. Astma-Allergi Danmark, Længere og mere intens pollensæson, 23.05.2022
https://www.astma-allergi.dk/nyheder/laengere-og-mere-intens-pollensaeson-i-danmark/ 

3. Lungeforeningen, Astma, allergi, eksem og næsepolypper er forbundet, 20.10.2021
https://www.lunge.dk/astma/viden-astma-allergi-eksem-og-naesepolypper-er-forbundet 

4. Sundhed.dk, Astma og allergi, Peter Lange, 03.11.2023
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/lunger/sygdomme/astma/astma-og-allergi/ 

5. Lungeforeningen, Allergiske sygdomme i lungerne
https://www.lunge.dk/aandedraet/viden-allergiske-sygdomme-i-lungerne 

6. Sundhed.dk, Allergitest, 27.10.2023
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/undersoegelser-og-proever/undersoegelser/oevrige-undersoegelser/allergitest/ 

7. Region Hovedstaden, Allergidiagnostik i praksis, 
https://www.regionh.dk/til-fagfolk/Sundhed/praksis/Laboratoriebetjening/Undervisning-af-laeger-og-praksispersonale/Documents/Allergidiagnostik-Minisymposium-23.pdf 

8. Sundhed.dk, Allergi, hvad er det? Niels Küchen, 27.10.2023
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/allergi/om-allergi/allergi-hvad-er-det/ 

9. Medicin.dk, Antihistaminer til systemisk brug, Jesper Elberling, 05.10.2021
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/allergi/symptomer-og-tegn/allergi-for-laegemidler/ 

10. Aarhus Universitetshospital, Allergi
https://www.auh.dk/patientvejledninger/lungesygdomme/sygdomme/allergi/ 

11. AAFA, The Allergic or Atopic March, John James, juni 2022
https://aafa.org/allergies/living-with-allergies/allergic-march/