En kvinde med et forpint ansigtsudtryk holder sig om halsen – måske hun er plaget af irritation, kløe eller slim i halsen som følge af allergi?

Kløe, slim eller irritation? 

Allergisymptomer i halsen

Irritation, kløe, ømhed eller slim i halsen kan være frygtelig generende. Symptomerne kan skyldes forkølelse eller anden sygdom, men de kan også være tegn på pollenallergi eller høfeber.1,2,3

I denne artikel kan du lære mere om sammenhængen mellem allergi og symptomer i halsen, samt hvordan du kan få det bedre her og nu – og på sigt. 
 

Hvorfor giver allergi symptomer i halsen?

En allergisk reaktion skyldes, at dit immunforsvar overreagerer på et stof (allergen), der som udgangspunkt er helt ufarligt.4 Når du indånder et allergen, for eksempel pollen, reagerer immunsystemet ved at udskille antistoffer, der skal hjælpe kroppen med at slippe af med den ubudne gæst.4 Resultatet er mere eller mindre belastende symptomer, der kan opstå i blandt andet øjne, næse, svælg og luftveje.4

Det er individuelt, hvordan en person oplever allergisymptomer. Mens nogle vil føle lidt ubehag på bestemte dage i pollensæsonen, kan andre opleve, at symptomerne har en negativ indvirkning på hverdagen og livskvaliteten5-6 i uger eller måneder.
 

Giver allergi kløe i halsen?

Kløe i halsen kan skyldes høfeber forårsaget af for eksempel pollen (pollenallergi), husstøvmider eller kæledyr.2 Du vil således kunne opleve allergisymptomer, der er betinget af sæson, sted, tidspunkt på dagen og det, du spiser.
 

Pollenallergi: Kløe og sæsonbetingede symptomer

Får du halskløe eller kriller i halsen omkring samme tidspunkt hvert år, kan det være et symptom på pollenallergi. På samme måde som kløende øjne, tilstoppet næse, løbende næse og nysen, kan en kløe i halsen være et uvelkomment symptom om foråret og sommeren.

Luftbårne allergener, fx pollen, kan sætte sig i din næse eller hals, efter du har indåndet dem. Hvis du har pollenallergi, kan det sætte dit immunsystem i fuldt alarmberedskab. Det, der egentlig er en overreaktion på allergenet, resulterer i produktionen af ​​antistoffer kaldet immunoglobulin E (IgE)7 – som igen kan udløse allergisymptomer7 såsom kløe i halsen, kløe i øjnene, løbende næse, kriller i halsen med mere. 
 

Husstøvmideallergi: Symptomer betinget af tid og sted

Oplever du, at dine symptomer er særlig udtalte i nattetimerne, eller vågner du med kriller i halsen om morgenen? Så kan det være tegn på, at du er allergisk over for husstøvmider, da mængden af husstøvmider typisk er størst i sengen.25

Har du husstøvmideallergi, kan du få symptomer hele året. Husstøvmider trives imidlertid bedst ved høj luftfugtighed, som fx i sengemiljøet. Derfor kan du forebygge symptomer med regelmæssig rengøring, vask af dyner og puder samt god udluftning.25

Et stort udvalg af farverige og fristende frugter og grøntsager. Nogle af proteinerne ligner pollen og kan derfor forårsage en krydsreaktion.

Krydsallergi: Kriller i halsen fremkaldt af madvarer

Proteiner i pollen og visse madvarer kan ligne hinanden.8 Dette kan forvirre dit immunforsvar, så de antistoffer, kroppen har udviklet mod allergener fra pollen, forårsager en krydsreaktion.8
Reaktioner ved indtag af mad kaldes også krydsallergi. Symptomerne omfatter ofte kløe og hævelse i mund og svælg.8,9

Selvom kløe i halsen kan være irriterende nok i sig selv, giver krydsallergier typisk mildere symptomer end primærallergier.10 Risikoen for at opleve en krydsreaktion mindskes ved at varmebehandle maden.8,9 Hvis du oplever stærkt ubehag ved indtag af visse fødevarer, kan det være en løsning at undgå dem.8,9

Får man ondt i halsen af allergi?

Ondt i halsen er ikke et af de mest almindelige symptomer på allergi. Disse typer symptomer er oftere forbundet med forkølelse og lignende sygdomme. Men ondt i halsen kan faktisk også være en indirekte følge af allergiske reaktioner. Det er der flere grunde til:
 

Tilstoppet næse og søvnapnø

Begge disse tilstande kan få dig til at trække vejret gennem munden i stedet for næsen. Søvnapnø betyder, at din vejrtrækning stopper i et par sekunder, ofte gentagne gange, mens du sover. Derfor kan du opleve, at du har tør mund og ondt i halsen, når du vågner om morgenen.12 Høfeber (allergisk rhinitis) øger risikoen for det, man kalder obstruktiv søvnapnø.13
 

Slim i halsen kan give irritation i halsen

En konsekvens af pollenallergi kan være, at din krop producerer mere slim i pollensæsonen.14 Formålet er at skylle den pollen ud, som sidder fast i næse og bihuler. Når denne slim løber ned bag i svælget, kan den give irriteret hals og gøre den øm.14

Andre symptomer i halsen

Forkølelse og andre luftvejsinfektioner1, betændelse i spiserøret15 og sure opstød er eksempler på andre tilstande, som kan give ømhed i halsen. Det kan være en god idé at søge læge, hvis du er i tvivl om årsagen til de symptomer, du oplever.

En læge i hvid kittel fremviser en model af svælg og hals til en patient – allergi kan give forskellige symptomer som kløe i halsen.

Sådan kan du lindre en øm hals 

  • Prøv at gurgle saltvand16,17 for at lindre irritation og ømhed i halsen
  • Indånding af vanddamp kan fugte og berolige halsen såvel som opløse slim.17
  • Det kan hjælpe at tilføre fugt til indeklimaet med en luftfugter.16,18 Dette bør dog undgås, hvis du er allergisk over for husstøvmider, da disse insekter trives bedst i fugtig luft.19
  • Nogle oplever en lindrende effekt ved at tage halspastiller 18 eller drikke varme drikke med honning og citron16,18 eller spise en skefuld honning (NB! Ikke egnet til børn under tolv måneder)16,18.

Slim i halsen: Hvad er normalt – og hvad er tegn på allergi?

Lidt slim er helt normalt, men pollenallergi og høfeber kan give øget slimproduktion i næsen3, lungerne20 og bihulerne21. Dette kan få dig til at hoste mere eller føle trang til at synke oftere.3 Symptomerne kan hurtigt gå over, men nogle oplever problemer med slim i flere uger, måneder eller længere tid.3
 

Slim fra næsen

Slim fra næsen løber for det meste ned i halsen.3 Ved en allergisk reaktion frigives histaminer i kroppen, som kan give betændelse i slimhinderne. Øget slimproduktion er et af symptomerne på dette. Når mere slim løber ned i halsen fra næsen, end normalt, kan det irritere og give kriller i halsen3 – og få næsen til at løbe.3
 

Slim fra lunger

Kriller i halsen kan skyldes slim i lungerne. Så længe tingene fungerer, som de skal, fanger slimet i de nedre luftveje fremmedlegemer, du har indåndet, mens bittesmå fimrehår samler og fjerner slimet sikkert og effektivt.20 Astma kan give meget slim i lungerne. Andre astmasymptomer er hoste, trykken for brystet og åndenød.20
 

Slim fra bihuler

Bihulerne er hulrum bag kinderne, panden og næsen.21 Ligesom i lungerne er der også her små hår, der hjælper med at udrense støv og snavs – herunder slim og de allergener, der måtte være der. Denne proces fører normalt ikke til mere slim.21

Allergi kan give bihulebetændelse og føre til blokering af næsen.21 Men i disse tilfælde er konsekvensen som regel, at man får for meget slim i bihulerne, frem for slim i halsen.21

Sådan renser du halsen: 5 praktiske råd22

  1. Drik meget vand. Det bidrager til en god væskebalance og fortynder slim. Undgå kaffe, hvis du kan!
  2. Med en luftfugter kan du fugte den tørre luft indenfor. Det kan gøre det nemmere at blive fri for slim, når du hoster.23
  3. Indånding af damp hjælper med at rense luftvejene – og lindrer den ubehagelige fornemmelse af slim, der drypper ned i svælget (postnasal dryp).24
  4. I stedet for at ligge fladt ned, kan du med fordel sove med hovedet understøttet af puder i en mere hævet stilling. Dette kan også hjælpe mod postnasale dryp. 
  5. Næsespray med saltvand – og næseskyl – kan være med til at opløse slim, så du kan få pudset næsen igennem. Du kan også prøve at gurgle med saltvand.

Allergitest – får du den rette behandling til din pollenallergi?

Tag vores online allergitest og få svar. I testen beskriver du, hvordan du oplever pollenallergien og får nyttige tips til din næste konsultation hos lægen.

null

Dit resultat

Dine VAS point:0

VAS point viser, hvor store gener du oplever fra din allergi på trods af, at du tager medicin

Ingen generSvære gener

0-2 point:Dine gener er ikke så store. Du kan fortsætte med din nuværende behandling.

2-5 point:Du oplever lette til middelsvære gener. Kontakt din læge, så I sammen kan optimere din nuværende behandling.

5+ point:På trods af medicinering har du store gener, som sikkert påvirker din livskvalitet i pollensæsonen. Kontakt din læge for videre udredning. Allergivaccination kan være det næste skridt i din behandling.

Reference:Bousguet, P. J et al. Allergic rhinitis. Nature reviews, 2020; 6:95

Dit resultat

Behandling af allergisymptomer i halsen

Det kan selvsagt være fristende at gøre noget ved symptomer som kløe, kriller, ømhed, hoste, hæshed eller andre problemer i hals og svælg.

Hvis symptomerne ikke forsvinder, forværres eller er tilbagevendende, kan det være en god idé at besøge lægen for at undersøge, hvad årsagen så kan være. Hvis lægen har mistanke om allergi, kan man overveje at lave en allergitest. Priktest og blodprøve er to almindelige typer tests, som bruges til at undersøge, hvilke allergener man reagerer på. En korrekt diagnose er et vigtigt skridt på vejen til at håndtere symptomerne og få det bedre.

Undgå dét, som giver symptomer

Det første skridt på vejen til at håndtere allergisymptomer er at undgå eksponering for de allergener, der forårsager symptomerne. Det kan fx være en god idé at tilrettelægge de daglige aktiviteter efter pollentallet, holde husstøvmideniveauet nede ved hjælp af vaskemaskine og støvsuger, undgå kontakt til kæledyr, osv. 

Hvis du har pollenallergi, kan du tjekke pollentallet og se spredningen for dit område i dag – og i de kommende dage.

Sådan lindrer du symptomerne midlertidigt 

Der findes flere typer af lægemidler, der midlertidigt kan lindre allergisymptomer. Nogle af disse fås i håndkøb, mens andre kræver en recept fra lægen. Det er vigtigt, at du altid læser indlægssedlen og tager medicinen som foreskrevet af lægen.

Behandl årsagen til allergien

Allergivaccination, også kaldet allergen immunterapi, kan være en løsning for personer, der ikke har god nok effekt af anden behandling. Behandlingen har til formål at øge tolerancen hos allergiske patienter over tid. En læge eller allergispecialist kan vurdere, om allergivaccination er en passende løsning for dig.

Kort fortalt 

Kløe, slim og ondt i halsen kan både skyldes forkølelse og anden sygdom, men disse symptomer kan også være tegn på allergi. Når immunsystemet registrerer, at du har inhaleret allergener, producerer det antistoffer for at slippe af med dem igen. 

Resultatet kan være allergisymptomer, som på forskellig vis går ud over halsens tilstand; en stoppet næse kan få dig til at trække vejret mere gennem munden og medføre problemer som ømhed og tør hals, kløe kan føre til hoste, mens øget slimproduktion i næsen kan løbe ned i halsen og irritere.

At undgå de allergener, du reagerer på, kan være en måde at håndtere symptomerne på. Der findes også symptomlindrende medicin og praktiske råd, der kan hjælpe, når du har det allerværst. Allergivaccination kan være et alternativ til mennesker, der ikke får god nok hjælp gennem anden behandling. Hvis du er i tvivl – så tag en snak med din læge.

ALK lægger et stort arbejde i at gøre allergividenskaben forståelig for alle. Vi anvender opdaterede og troværdige informationskilder, og alt indhold gennemgås af lægefaglige eksperter, inden vi deler det med dig. I samarbejde med ALK-redaktionen tilstræber vores eksperter hele tiden at være præcise, grundige, tydelige og objektive. I vores redaktionelle retningslinjer finder du en præcis beskrivelse af, hvordan dette foregår.

Referencer:

1.Mayo Clinic. Sore throat. Retrieved 13 January 2023 
https://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/sore-throat/symptoms-causes/syc-20351635 

2.American College of Allergy Asthma & Immunology. Hay fever. Retrieved 16 February 2023
https://acaai.org/allergies/allergic-conditions/hay-fever/

3.Asthma and Allergy Foundation of America. Nasal allergies (Rhinitis). Retrived on 27 March 2023 from:
https://aafa.org/allergies/allergy-symptoms/rhinitis-nasal-allergy-hayfever/ 

4.Sundhed.dk, Allergi, hvad er det? Niels Küchen, 27.10.2023
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/allergi/om-allergi/allergi-hvad-er-det/ 

5.Allergiguiden, Fra lette til alvorlige reaktioner.
https://www.allergiguiden.dk/da/om-allergi/symptomer 

6. Astma-Allergi Danmark, Længere og mere intens pollensæson i Danmark, 23.05.2022
Længere og mere intens pollensæson i Danmark - Astma-Allergi Danmark

7.British Society for Immunology. Allergy. Retrieved 31 January 2023
https://www.immunology.org/policy-and-public-affairs/briefings-and-position-statements/allergy 

8.American College of Allergy Asthma & Immunology. Food pollen allergy syndrome. Retrieved 16 February 2023
https://acaai.org/allergies/allergic-conditions/food/pollen-food-allergy-syndrome/ 

9.American Academy of Asthma, Allergy & Immunology. Oral allergy syndrome. Retrieved 2 March 2023
https://www.aaaai.org/tools-for-the-public/conditions-library/allergies/oral-allergy-syndrome-(oas)

10.Sundhed.dk, Krydsallergi, Niels Küchen,, 27.10.2023.
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hud/sygdomme/diverse/krydsallergimoenstre/ 

11.J. Bousquet et al. Allergic Rhinitis and its Impact on Asthma. Allergic Rhinitis and its Impact on Asthma (ARIA). Apr 2008, Vol 63, Issue 86. https://doi.org/10.1111/j.1398-9995.2007.01620.x  
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/j.1398-9995.2007.01620.x

12.Mayo Clinic. Obstructive sleep apnea. Retrieved 13 January 2023
https://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/obstructive-sleep-apnea/symptoms-causes/syc-20352090 

13.Chirakalwasan N, Ruxrungtham K. The linkage of allergic rhinitis and obstructive sleep apnea. Asian Pac J Allergy Immunol. 2014 Dec;32(4):276-86.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25543037/ 

14.Harvard Health. Treatments for postnasal drip. Retrieved 13 January 2023
https://www.health.harvard.edu/staying-healthy/treatments-for-post-nasal-drip 

15.American College of Allergy Asthma and Immunology. Eosinophilic Esophagitis. Retrieved 13 January 2023 
https://acaai.org/allergies/allergic-conditions/eosinophilic-esophagitis/

16.Centers for Disease Control and Prevention. Sore throat. Retrieved 13 January 2023
https://www.cdc.gov/antibiotic-use/sore-throat.html 

17.Cleveland Clinic. Sore throat remedies that actually work. Retrieved 13 January 2023
https://health.clevelandclinic.org/sore-throat-remedies-that-actually-work/ 

18.Cleveland Clinic. Dry cough and chest tightness. Retrieved 13 January 2023
https://my.clevelandclinic.org/health/symptoms/21888-dry-cough-and-chest-tightness
 
19.Aggarwal P, Senthilkumaran S. Dust Mite Allergy. [Updated 2022 Aug 8]. In: StatPearls [Internet]. Treasure Island (FL): StatPearls Publishing; Jan 2022
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK560718/

20.Fahy JV, Dickey BF. Airway mucus function and dysfunction. N Engl J Med. 2010 Dec 2;363(23):2233-47. doi: 10.1056/NEJMra0910061.  https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4048736/ 

21.American College of Allergy Asthma and Immunology. Sinus infection. Retrieved on 27 March 2023 from:
https://acaai.org/allergies/allergic-conditions/sinus-infection/ 

22.NHS. Catarrh. Retrieved on 27 March 2023 from:
https://www.nhs.uk/conditions/catarrh/ 

23.MedlinePlus. Humidifiers and health. Retrived on 27 March 2023 from:
https://medlineplus.gov/ency/article/002104.htm 

24.Vathanophas V, Pattamakajonpong P, Assanasen P, Suwanwech T. The effect of steam inhalation on nasal obstruction in patients with allergic rhinitis. Asian Pac J Allergy Immunol. 2021 Dec. doi: 10.12932/AP-090818-0393
https://apjai-journal.org/wp-content/uploads/2019/06/AP-090818-0393.pdf 

25.Astma-Allergi Danmark, Behandling og forebyggelse af husstøvmideallergi, 21.02.2022
https://www.astma-allergi.dk/viden-om/allergi/husstovmider/behandling-og-forebyggelse-af-husstovmideallergi