Mænd ignorerer deres pollenallergi
Snøft! Snøft! Atju! En fjerdedel af alle voksne danskere lider af pollenallergi. Mange bliver ligefrem så påvirket af symptomerne, at det går ud over livskvaliteten. Alligevel forsøger en del at ignorere deres sygdom, og særligt slemt står det til blandt mændene.
Ifølge en ny undersøgelse foretaget af Norstat for ALK så venter 44 procent af de mandlige træpollenallergikere flere år med at opsøge behandling, og mange kommer aldrig dertil. De lever simpelthen deres liv uden nogen former for lindring af deres allergier.