Birkepollenallergi

Har du styr på birkepollenallergien?

Birkepollenallergi er den mest almindelige pollenallergi. Birkepollensæsonen i Danmark ligger normalt i perioden fra april til juli. Hvis du er allergisk over for birk, lider du måske også af allergi over for el, hassel, bøg og eg. Hassel og el blomstrer i februar og marts, men nogle år kan det begynde så tidligt som december.

Hvis du er allergisk over for forskellige former for træpollen, kan du opleve symptomer i en længere periode af året, da de har forskellige blomstringssæsoner mellem december og juli. Det skyldes, at der findes flere forskellige træsorter, som kan forårsage allergisymptomer. Pollenallergi kaldes ofte også for høfeber.

pollenkalender

Kilde: Astma-Allergi Danmark og Danmarks Meteorologiske Institut
 

 

Tjek pollental for at se, hvor høje pollentallene er i dag og de næste par dage i dit område.

Andre allergier kan hænge sammen med birkepollenallergi

Ofte kan personer med birkepollenallergi også have andre allergier såsom græspollenallergi.

Mange mennesker med birkeallergi oplever desuden krydsreaktivitet med fødevarer. Dette sker, når indholdet i et pollen ligner indholdet i en fødevare. Hvis du for eksempel er allergisk over for birkepollen, vil du muligvis opleve, at det at spise æbler eller hasselnødder kan give symptomer såsom kløe i halsen, ligesom du kan opleve mere alvorlige allergisymptomer.

Derfor er det vigtigt at blive diagnosticeret af din læge, hvis du ikke allerede er blevet det. Vidste du, at allergi også kan øge risikoen for at få allergisk astma?

Hvad mener du?
Hvad mener du?
Pollensæsonen er i gang. Hvordan håndterer du din pollenallergi?
Hvad mener du?
Pollensæsonen er i gang. Hvordan håndterer du din pollenallergi?
Jeg forsøger så vidt muligt at undgå pollen
Jeg tager symptomlindrende medicin
Jeg bliver/er blevet behandlet med allergivaccination
Andet

Er du fri for allergisymptomer?

Almindelige symptomer på allergi:

symtom

Disse symptomer kan påvirke din hverdag, få dig til at føle dig træt og at du skal kæmpe for at koncentrere dig. Du bliver måske også opmærksom på, at du er mindre social, undgår at være udendørs og sover dårligere. 

Nogle oplever, at de fortsat har allergisymptomer trods brugen af medicin såsom antihistamin, næsespray og øjendråber, hvilket kan gøre livet besværligt i løbet af pollensæsonen. Hvis noget af dette lyder bekendt, er det måske tid til at gøre noget ved det og undersøge, hvilke andre muligheder der findes.

Læs mere om symptomer

Tid til at få hjælp?

Uanset om din allergi er mild, moderat eller svær, findes der i de fleste tilfælde hjælp til at minimere dine allergisymptomer, så du kan nyde livet.

Hvis du har generende symptomer, selvom du bruger allergimedicin, er det måske tid til at tale med din læge om din allergi og dine muligheder for behandling.

Her kan du få hjælp

allergisk mand

Sidst opdateret 10/03/2023